MiBiWrap – naturlig, giftfri og miljøvenlig

MiBiWrap – naturlig, giftfri og miljøvenlig

MiBiWrap er et giftfrit, naturligt og miljøvenligt alternativ til stanniol og husholdningsfilm. Brug MiBiWrap, når du skal emballere mad og fødevarer. MiBiWraps er smukke og økologisk bomuldsstoffer, som er coatet med ren, pesticidfri bivoks. En MiBiWrap føles lidt som voksdug. Ved hjælp af dine hænders varme, former du stoffet rundt om f.eks. skåle, glas og porcellæn. MiBiWrap kan også bruges til at pakke brød, sandwiches, frugt og grønsager ind i.

Brug MiBiWrap der, hvor du ofte tager et stykke stanniol eller film til at beskytte eller indpakke dine madvarer med. Ni ud af ti gange kan du anvende et MiBiWrap og på den måde skåne miljøet for svært nedbrydeligt affald.

MiBiWrap til en bæredygtig hverdag
MiBiWrap anvendes i stedet for stanniol og vitawrap.

MiBiWrap er håndlavede. Derfor vil du som forbruger opleve, at de ikke er 100% ens. Størrelserne på MiBiWraps er ikke 100% retvisende, men så tæt på, som hænderne tillader det.

MiBiWrap kan godt føles lidt ru i overfladen. Årsagen er, at de har været i ovnen. Denne produktionsmåde giver et lidt andet resultat sammenlignet med, hvis man benyttede et strygejern.

MiBiWrap er coatet med lokalt, pesticidfrit bivoks. Vi får voksen fra vores næsten-nabo, biavler Knud Andresen. Han bor knapt halveanden kilometer fra vores egen gård her på Gørding-kanten. Det giver så god mening, at anvende lokaler råvare, når det er muligt.

Knud Andresen
Besøg hos Knud Andresen og de arbejdsomme bier.

Du kan også besøge Knud på hjemmesiden her.

Kun fantasien sætter grænsen for, hvordan du bruger MiBiWrap

Det er nemt: du bruger MiBiWrap i stedet for film og stanniol.

  • Ofte har du en rest mad, der skal gemmes på køl, og du har ikke lige et låg, der passer til skålen eller tallerkenen: her anvender du MiBiWrap.
  • Du kan pakke din ost ind i MiBiWrap. Du finder ud af, at osten kan ånde uden at hele køleskabet ”dufter” af ost.
  • Du har en halv citron eller du skal lige ’lukke enden’ på en agurk: du tager en MiBiWrap. Og du vil opleve, at både citron, melon og agurk er meget glade for MiBiWrap og holder sig friske og lækre.

  • Du kan bruge MiBiWrap, når du pakker madpakker ind. Især til de små hygge-pakker med rosiner, agurker, gulerødder, æbler og pærer. Du kan sagten pakke brød ind. Min erfaring siger, at hvis dine børn – ligesom mine – elsker leverpostej eller gerne vil ha’ remoulade på spegepølsemaden, så lav en klapsammenmadder ; )
Bæredygtig hverdag med MibiWrap
Fold en kop med MiBiWrap det er både sjovt og vældig praktisk
  • Er du typen, der elsker at bage brød? Så er et MiBiWrap Brødstykke genialt. Brødet holder sig meget bedre, når det er pakket ind i MiBiWrap. Du må bare ikke pakket et helt varmt brød ind – så smelter bivoksen.
  • Der er én begrænsning: du må IKKE anvende MiBiWrap til at pakke råt kød ind i. Årsagen er, at vasketemperaturen på et bivokslærred ikke kommer højt nok op, så derfor kan der overføres bakterier.

Tag et kik her:

Når bæredygtighed og hygge går hånd i hånd
Det naturlige MiBiWrap er en ren fornøjelse at se på.

Produktion af MiBiWrap

MiBiWrap er et håndlavet bivokslærred, som produceres af mig, Mille Louise Wowk Toft. Jeg underviser i historie- og samfundsfag og driver webbutikken https://alfeshop.dk/. Jeg bor med min familie på en gård lige udenfor Gørding i det vestlige Jylland.

I min søgen efter alternativer til stanniol og Vitawrap faldt jeg over konceptet bivokswraps. Men ofte bliver de produceret i udlandet og importeret fra England og USA. For mig gav det god mening at producere disse wraps lokalt, både fordi jeg synes de kunne være sjove at lave og fordi det lokalt producerede er mere bæredygtigt. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der kontrollerer om der er pesticider i den danske honning og dermed også i biernes voks.

Min vision er at bidrage til en mere bæredygtig hverdag til alle – og derfor vægter jeg især genanvendelige produkter. Jeg står fem aftener ud af syv (altså mad-pakkeaftenerne ; )) og glæder mig over, de små fine pakker, jeg putter i madpakkerne. Og hver dag, når jeg åbner mit køleskab og ser de festlige indslag i form af skønne print og farver, tænker jeg, at MiBiWraps er en god idé. Det håber jeg også, du synes.

Hvad skal du være opmærksom på ved brug af MiBiWrap?

Nye MiBiWrap dufter af bivoks. Det er en sød og meget hyggeligt duft, som er ganske ufarlig. Duften aftager, når produktet tages i brug.

Det, du vælger at indpakke skal være koldt eller lunkent, ikke varmt, for så smelter bivoksen.

Vaskeanvisning til MiBiWrap:

Vask

  • MiBiWraps må endelig ikke vaskes i for vamt vand, fordi så smelter bivoksen. Ofte har du måske blot brugt MibiWrap som låg, så er det nok lige af tørre det af, men en fugtig klud – så er den kørerklar igen.
  • Du skal vaske MiBiWrap i håndvarmt vand ca. 37 grader. Er de meget beskidte, kan du tilsætte en mild, lugtfri sæbe.

Det er vigtigt, at du ikke vrider lærredet, som du typisk gør ved en klud, når du vasker dine wraps.

Tørring

  • Ryst det værste vand af dine wraps og tør efter med et viskestykke.
  • Herefter vil de stadigvæk være lidt fugtige. Derfor er det vigtigt, at du hænger det op på snor eller stativ.

Det er vigtigt, du sørger for, at MiBiWrap er helt tør. Våde tekstiler kan blive jordslåede.

Tag et kik her: https://www.youtube.com/watch?v=UXN_23BAlOw

 

Redningsaktion og genoplivning af MiBiWrap

Ofte vil de små biwraps blive benyttet mere end de store, især hvis du anvender dem til madpakker.

  • Børn og barnlige sjæle synes tit det er sjovt at sidde at krølle og nuldre de små wraps. Det gør, at bivoksen kan krakelere og dine biwraps bliver nussede at se op og ikke klæber så godt.
  • Du kan også have været uheldig og fået vasket dine biwraps i lidt for varmt vand, så bivoksen smuldrer.
  • Eller, du tænker ”den her wrap er bare blevet så træls og slap, den kommer jeg aldrig til at bruge mere”…

Du skal ikke fortvivle, for de kan reddes, ja ligefrem genoplives med et godt resultat. Jeg vil klart anbefale, at give dem chance.

MEN at arbejde med bivoks er noget fedstestads, for nu at sige det ligeud: det er voks og når det bliver koldt, er det virkeligt hårdt og vil man fjerne det med varmt vand, fedter det. SÅ: inden du går i gang, skal du sikre dig, at du kun anvender ting, som må blive lidt fedtede.

Redningsmetode 1

  • Du tager to stykker bagepapir og lægger dit biwrap i mellem og så stryger du indtil du kan se, at voksen smelter.
  • Så skynder du dig lidt at tage din wrap op i to hjørner og lader luften tørre det i ca. 30-90 sekunder (alt efter størrelse).
  • Så er de klar igen.

Denne metode er hurtig og er bedst egnet til de helt små MiBiWraps.

Redningsmetode 2

  • Tænd din ovn på 130 grader
  • Tag en plade og læg et stykke bagepapir på.
  • Læg dine biwraps på pladen og sæt dem ind i ovnen
  • Efter ca. 2-5 minutter, kan du se, at bivoksen er smeltet
  • Tag pladen ud og nu skal du handle lidt hurtigt.
  • Du skal tage de varme biwraps af. Det kan gøres med en pincet eller et par gafler. Nu lufter du dem/svinger dem lidt indtil bivoksen er tør og ikke klæber mere. Det går meget hurtigt. (30-90 sekunder)
  • Nu er de klar igen : )

 

 

 

Gratis fragt ved køb over 500 kr Luk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk